Problem
Når du bruger NordVPN, kan din iOS-enhed ikke få adgang til internettet.
Gængse symptomer
- Din browser indlæser ikke nogen hjemmesider og viser fejlmeddelelser som f.eks.: "Denne hjemmeside kan ikke åbnes".
- NordVPN-appen indlæser ikke adresseoplysningerne på internetudbyderen (ISP) eller internetprotokollen (IP).
- Applikationer viser meddelelserne: "Intet netværk" eller "Du er offline".
Fejlfindingstrin
BEMÆRK: Efter hvert trin skal du tjekke din internetforbindelse ved at åbne din browser i inkognitotilstand og prøve at indlæse en side efter eget valg.
- Gå til App Store for at konstatere, om du bruger den nyeste version af NordVPN-appen.
- Hvis du har brugt knappen "Forbind hurtigt" til at forbinde til VPN'et, kan du prøve manuelt at vælge og forbinde til flere konkrete lande i stedet.
-
Skift VPN-protokollen:
- Åbn NordVPN-appen.
- Tryk på profilikonet nederst til højre.
- Åbn "Indstillinger" ved at trykke på ikonet i øverste højre hjørne.
- Tryk på "Protokol" i afsnittet "VPN-forbindelse".
- Prøv at forbinde med alle tilgængelige protokoller.
- Hvis du har flere VPN'er, skal du slå dem fra.
-
Genstart appen:
- Stryg op fra bunden af midten af skærmen.
- Stryg op på NordVPN-appen, så den lukkes helt.
- Genstart NordVPN, og prøv at forbinde igen.
-
Slå midlertidigt Threat Protection fra for at se, om det forårsager
problemer:
- Tryk på profilikonet nederst til højre i NordVPN-appen.
- Tryk på skjoldikonet øverst til højre.
- Tryk på "Slå Threat Protection til".
- Tryk på "Slå fra" i øverste højre hjørne.
-
Deaktiver post-kvantekryptering:
- Åbn NordVPN-appen.
- Tryk på profilikonet nederst til højre.
- Åbn Indstillinger ved at trykke på ikonet i øverste højre hjørne.
- Find afsnittet "VPN-forbindelse", og slå "Post-kvantekrypteringen" over på "Fra".
-
Nulstil VPN-profilen:
- Åbn NordVPN-appen.
- Tryk på profilikonet nederst til højre.
- Åbn "Indstillinger" ved at trykke på ikonet i øverste højre hjørne.
- Tryk på "Nulstil VPN-profil".
- Tryk på "Fortsæt".
- Tryk på "Forstået".
- Genstart din enhed.
-
Nulstil dine netværksindstillinger:
BEMÆRK: Disse trin nulstiller også wi-fi-netværk, adgangskoder og de indstillinger for VPN eller APN, du har anvendt.- Åbn "Indstillinger" på din enhed.
- Tryk på "Generelt".
- Tryk på "Overfør eller Nulstil iPhone" nederst på listen.
- Tryk på "Nulstil".
- Tryk på "Nulstil netværksindstillinger", og indtast din adgangskode.
- Genstart din enhed.
Yderligere tips
- Genstart din router.
- Tjek, om problemet opstår på andre enheder, der er forbundet til det samme netværk. I så fald kan du prøve at skifte til et andet netværk.