Indledning
Sårbarhedsscanneren, en funktion i beskyttelse mod svindel, phishing og malware til Windows, scanner automatisk dine apps for svagheder. Den giver dig besked om eventuelle kendte sikkerhedshuller, så du kan opdatere den sårbare software og beskytte din enhed mod angreb.
Hvordan fungerer sårbarhedsscanneren?
- Automatisk app-scanning – Scanner automatisk software, der er installeret på din Windows-enhed, for at opdage kendte sikkerhedsfejl og -svagheder, der kan udnyttes.
- Øjeblikkelige advarsler om sårbarheder – Giver dig øjeblikkeligt besked, når der findes en sårbarhed, så du ved præcis, hvilken applikation der skal opdateres. Hver opdaget sårbarhed er mærket med et alvorsniveau – LAV, MELLEM, HØJ, eller SÅRBARHED PÅ KRITISK NIVEAU – så du kan prioritere, hvilke apps der skal opdateres først.
- Proaktiv forebyggelse af angreb – Hjælper dig med at minimere risikoen ved at give dig mulighed for at rette sikkerhedshuller, inden cyberkriminelle har mulighed for at udnytte dem.
- Beskyttelse uden besvær – Kører automatisk i baggrunden 24/7 og giver et ekstra lag af enhedssikkerhed, uden at du behøver at foretage dig noget manuelt.
Krav
Sørg for, at du har NordVPN Plus- eller Ultimate-abonnementet, og at NordVPN-applikationen er installeret på din Windows-enhed.
Sådan gør du
- Åbn NordVPN-appen.
- Klik på skjold-ikonet i venstre side af NordVPN-applikationen for at åbne fanen Beskyttelse mod svindel, phishing og malware.
- Åbn Avancerede indstillinger (kortet "Beskyttelsespræferencer").
- I afsnittet Anti-malware skal du aktivere Sårbarhedsscanneren ved at klikke på vippekontakten.
Gennemgang af opdagede sårbarheder
Når sårbarhedsscanneren registrerer en sårbar app på din enhed, får du vist banneret "Sikkerhedsproblemer fundet" øverst på hovedsiden Beskyttelse mod svindel, phishing og malware med en tæller, der viser, hvor mange problemer der kræver handling, og knappen Gennemgå og løs. Ved at klikke på den åbnes Beskyttelseshistorik med fanen Alle trusler valgt, hvor sårbare apps vises sammen med andre opdagede trusler.
Hvis du vil undersøge en bestemt sårbar app, skal du klikke på dens række og vælge Administrer trussel. Der åbnes et modalvindue, der viser:
- Appens navn og den sårbare version.
- Et alvorlighedsemblem – LAV, MELLEM, HØJ, eller SÅRBAHED PÅ KRITISK NIVEAU – der angiver, hvor alvorligt det opdagede problem er.
- Et afsnit med Anbefalede handlinger med vejledning i, hvordan du løser sårbarheden (typisk ved at opdatere den berørte app til den seneste version).
Posten for den sårbare app fjernes automatisk fra Beskyttelseshistorik , når sårbarheden er afhjulpet (fx efter at du har opdateret den berørte app).
Yderligere tips
- Download og installer kun software fra officielle og pålidelige udviklerwebsites.
- Behandl banneret Sikkerhedsproblemer fundet på hovedsiden som en prioritet – det vises kun, når trusler (filer i karantæne eller sårbare apps) kræver din opmærksomhed, og tælleren opdateres umiddelbart efter, at hvert problem er løst.
- Prioriter SÅRBAREHEDER PÅ KRITISK NIVEAU først, derefter HØJT, derefter MELLEMHØJTog til sidst LAVT.