Hvordan opretter man en manuel IKEv2/IPSec-forbindelse til NordVPN på Windows?

Indledning

I denne artikel vil du lære, hvordan du manuelt konfigurerer en IKEv2/IPSec-forbindelse på din Windows-pc. Denne metode er et pålideligt alternativ for brugere, der søger avanceret sikkerhed og privatlivsbeskyttelse, idet den anvender en af de mest avancerede protokoller, der findes i dag. Når det er sagt, mangler denne manuelle opsætning de ekstra funktioner, som den officielle NordVPN-app har og den er lidt mere kompliceret at sætte op.

Før du går i gang:

Manuelle Windows-konfigurationer kan anvende 3DES-CBC-kryptering på grund af systembegrænsninger. Desuden gælder installationen af certifikatet i Trusted Root Authorities for alle certifikater, hvilket kan udsætte dit system for risikoen for et MITM-angreb, hvis nogen får fat i den private nøgle til det pågældende certifikat. Selvom vores private nøgler er fuldstændig sikre, og risikoen for, at der sker noget uheldigt, er meget lille, anbefaler vi denne metode primært, hvis den officielle NordVPN-app ikke er tilgængelig.

Sådan gør du:

Konfiguration af det digitale certifikat fra NordVPN

For at bruge denne tilslutningsmetode er det eneste, du skal downloade og installere, NordVPN’s digitale certifikat. Selve forbindelsesprogrammet er allerede en del af Windows.

  1. Download NordVPN-certifikatet. Sørg for at gemme filen i stedet for blot at åbne den i din browser.

    BEMÆRK: Din browser vil muligvis forsøge at gemme filen i sin egen certifikatmappe eller åbne den med det samme. I Firefox skal du højreklikke på linket ovenfor og vælge "Gem link som". I Internet Explorer skal du vælge "Gem" i stedet for "Åbn". Chrome vil downloade filen korrekt.


     
  2. Dobbeltklik på filen root.cer og klik på Åbn.
  3. Klik på Installer certifikat vælg Lokal computer, og klik på Næste.
  4. Vælg Placer alle certifikater i følgende lager, og klik på Gennemse.


     
  5. Vælg Pålidelige rodcertifikatudstedere, klik på OK og derefter på Næste.


     
  6. Klik på Afslut, klik derefter på Anvend og klik til sidst på OK i de øvrige vinduer.
  7. Tryk på Windows + R, skriv certmgr.msc og tryk på Enter.
  8. Gå til Pålidelige rodcertifikatudstedere > Certificater og find NordVPN Root CA.
  9. Højreklik på NordVPN Root CA, vælg Egenskaber og sæt flueben ved Aktiver kun til følgende formål.
  10. Fjern markeringen i alle afkrydsningsfelter undtagen Servergodkendelse, og klik derefter på Anvend og OK.

Opsætning af VPN-forbindelsen

  1. Åbn Start-menuen, skriv Kontrolpanel, og åbn det.
  2. Gå til Netværk og internet > Netværks- og delingscenter.


     
  3. Klik på Opret en ny forbindelse eller et nyt netværk, vælg Opret forbindelse til en arbejdsplads og klik på Næste.
  4. Hvis du bliver bedt om det, skal du vælge Nej, opret en ny forbindelse og derefter klikke på Brug min internetforbindelse (VPN).


     
  5. Indtast værtsnavnet på din anbefalede server i feltet til internetadresse. Du kan finde dette i din Nord Account under NordVPN. Rul ned til Avancerede indstillinger, indtil du ser Manuel opsætning. Klik på Konfigurer NordVPN manuelt. Kopier det værtsnavn, der står angivet under fanen »Serveranbefalinger« (f.eks. de1161.nordvpn.com)

    BEMÆRK: Når du opretter forbindelse til IKEv2 manuelt, skal du bruge det brugernavn og den adgangskode, der findes under fanen Tjenesteoplysninger i afsnittet om manuel opsætning.
  6. I Netværks- og delingscenter skal du klikke på Rediger adapterindstillinger. Højreklik på din nye forbindelse og vælg Egenskaber.
  7. Indstil følgende under fanen Sikkerhed:
    • VPN-type: IKEv2
    • Datakryptering: Kræv kryptering (afbryd forbindelsen, hvis serveren afviser)
    • Godkendelse: Brug Extensible Authentication Protocol (EAP) og vælg EAP-MSCHAP v2.



     

  8. I fanen Netværk fjern markeringen i Internet Protocol Version 6 (TCP/IPv6) og klik på OK.
  9. Klik på netværksikonet i proceslinjen, vælg VPN, og vælg den forbindelse, du har oprettet.
  10. Klik på Avancerede indstillinger og derefter på Rediger. Indtast dine loginoplysninger (brugernavn og adgangskode) fra fanen Manuel opsætning under Nord Account og klik på Gem.
  11. Gå tilbage til netværkslisten, og klik på "Opret forbindelse" under din NordVPN IKEv2-forbindelse.

Yderligere tips

Hvis du støder på en fejl vedrørende uoverensstemmelse i politikker, kan du løse den ved at tilføje en bestemt registreringsnøgle:

  1. Åbn kommandoprompten som administrator.
  2. Kør følgende kommando: reg add HKEY_LOCAL_MACHINE\System\CurrentControlSet\Services\Rasman\Parameters\ /v NegotiateDH2048_AES256 /t REG_DWORD /d 2
  3. Genstart din enhed, og prøv at oprette forbindelse igen.

Du kan også bruge Registreringseditoren (regedit) til at navigere til HKEY_LOCAL_MACHINE\System\CurrentControlSet\Services\Rasman\Parameters, oprette en ny DWORD-værdi med navnet NegotiateDH2048_AES256 og indstille værdien til 2.

Var denne artikel nyttig?

Oplever du stadig problemer?

  • Live chat

  • E-mailformular

Ved at klikke på "Chat med support" accepterer du vores servicevilkår og anerkender vores privatlivspolitik. Chatfunktionen kræver cookies. Når du starter chatten, accepterer du brugen af den. Få mere at vide i vores cookiepolitik.